Når verdens klimatopmøde Rio+10 i dag starter i Rio de Janeiro, vil EcoGrid EU-projektet blive udpeget som et af verdens 100 mest lovende bæredygtige og miljøvenlige projekter.

Det er organisationen Sustainia, ledet af Californiens tidligere guvernør Arnold Schwarzenegger, som står bag kåringen af de 100 projekter, der både omfatter fremtidens huse, transportsystemer, energi og byer. I Sustainias styregruppe indgår også den danske EU-klimakommissær Connie Hedegaard, Norges tidligere statsminister Gro Harlem Brundtland, der skabte begrebet bæredygtig udvikling, samt formanden for FN’s klimapanel, Dr. Rajendra Pacchauri.

– I 2030 vil verden have behov for 50 procent mere mad, 45 procent mere energi og 30 procent mere vand. Tallene viser tydeligt, at det ikke er muligt at fortsætte, som vi hidtil har gjort. Det ville blive meget dyrt både rent økonomisk, miljømæssigt og på det menneskelige plan. Derfor har vi brug for en bæredygtig vækstmodel, der i højere grad tager højde for værdien af ​​et samfunds naturrigdomme, et rent miljø og social samhørighed. Sustainia vil vise, at mange af løsningerne står lige foran døren, siger Connie Hedegaard i forbindelse med offentliggørelsen af Sustainia 100-projekterne.

EU´s klimakommissær Connie Hedegaard følger EcoGrid EU på tæt hold og besøgte for første gang Villa Smart i Rønne i forbindelse med sit besøg på Folkemødet i sidste uge. Østkraft åbnede Villa Smart i februar og startede her rekrutteringen af de 2000 bornholmske forbrugere, som i de næste to år skal deltage i EcoGrid-forsøget.

Bornholmerne kan stadig nå at være med i EcoGrid. Tilmeld dig her

Oprettet den 21. juni 2012. Ingen indlæg

Skriv et indlæg


*