Her finder du, blandt andet, det nye EcoGrid magasin, som primært handler om de mennesker, der er med i EcoGrid projektet med de bevæggrunde og oplevelser, der følger med, når man deltager i et forsøgsprojekt.

Det har været et spændende år i EcoGrid, nogle vil nok også sige, udfordrende. Alt i alt, er det dog lykkes at holde sammen på de løse ender, der har været, og konklusionen er, at de mange mennesker, som vi har været i kontakt med, har bidraget og givet os nyttig viden til fortsat at udvikle projektet.

Uanset på hvilket niveau, du deltager i forsøget, får vi et samlet billede, der medvirker til, at vi kan byde ind med konkrete data, når de mange mennesker fra ind og udland, som besøger Bornholm for at høre mere om EcoGrid-projektet, får viden om, hvad de kan gøre i deres region. EcoGrid er kendt ude i verden fordi så mange mennesker og husstande på Bornholm er med i projektet. Det gør, at det er valide og brugbare oplysninger, der kan bruges helt konkret. Bornholm er sat på verdenskortet takket være dig. Det skaber opmærksomhed, vækst og i sidste ende arbejdspladser.

EcoGrid magasin - klik her

Tak for dit bidrag og det gode samarbejde.

Vi ønsker dig en rigtig glædelig jul og et godt nytår.

Mange hilsner

EcoGrid-teamet

Oprettet den 18. december 2014. Ingen indlæg

Skriv et indlæg


*