Vi nærmer os påsketid, forår og lykkefølelse over hvor godt det egentlig går. Trods det at EcoGrid er et forsøg, hvor intet er prøvet før, så går det faktisk strygende takke været alle jer deltageres hjælp. Vi er nu oppe på over 1550 deltagere og nærmer os langsomt målet på de 1900 husstande (og 100 virksomheder). Vi har installeret udstyr hos rigtig mange og vi oplever kun få tekniske forhindringer, som vi altid kan rette op på. Selvfølgelig er det hårdt arbejde, fordi intet er opfundet på forhånd og der sker hele tiden uventede ting, men det er jo også det der gør arbejdet med EcoGrid spændende. Med denne lille påskehilsen vil vi gerne sige tak til alle deltagere i EcoGrid for indsats, interesse, tilbagemeldinger og positive indstilling til forsøget. Vi glæder os til de næste mange måneder sammen med jer.

God påske!

Påskehilsner fra EcoGrid-gruppen på Østkraft

P.S. Det ser efterhånden ud til at vi kan teste prissystemet i april-maj måned, så vi derefter kan give jer alle adgang til det. Det bliver rigtig spændende og vi glæder os meget.

Oprettet den 26. marts 2013. Ingen indlæg

Skriv et indlæg


*