Villa Smart er et demonstratiVilla Smart logo2onshus, som ligger på Zahrtmannsvej nr. 77 i Rønne. Her kan du se, hvordan intelligent styring af hjemmet fungerer. Villa Smart bruges bl.a. til undervisning af deltagerne i EcoGrid-forsøget.

I alt 1.500 husstande i EcoGrid vil få undervisning i, hvad det vil sige at være en smart elforbruger.

Med større intelligens i hjemmene kan den enkelte selv følge forbruget tæt. Nogle af deltagerne får installeret EcoHome-udstyr, hvor de enkelt og automatisk vil få mulighed for hurtigt at flytte deres elvarmeforbrug til de minutter og timer, hvor det er billigst, og belastningen på elsystemet er mindst. Alle deltagere får adgang til de variable EcoGrid-elpriser via en personlig portal på nettet, hvoraf nogle skal orientere sig om elprisen løbende når de planlægger deres strømforbrug.

Der er ikke åbent i Villa Smart hele tiden. Hvis du ønsker at besøge Villa Smart sammen med din skole, dit firma eller andet, skal du kontakte EcoGrid på Østkraft, så vi kan finde en dato. Der er ikke åbent i Villa Smart for enkeltpersoner.

Besøg fra ind- og udland

Villa Smart har haft mange gæster fra ind- og udland. I september 2012 modtog Østkraft f.eks. prominent besøg af Hans Kongelige Højhed Prins Henrik, der gerne ville høre mere om EcoGrid og fremtidens intelligente energisystem. Der har også været besøg af f.eks. Connie Hedegaard og Lykke Friis.

Undervisningsvæggen i Villa Smart

I Villa Smart er der udviklet en interaktiv undervisningsvæg, der på en enkel måde forklarer funktionaliteten i de to anvendte EcoHome-løsninger henholdsvis fra IBM/GreenWave og Siemens. På tavlen kan man også se en illustration af det smart grid (fremtidens intelligente elnet) som bliver testet i EcoGrid.